Landsindsamling
Hvert år bakker tusindvis af danskere op om Røde Kors’ arbejde ved at sende et bidrag som privatperson eller som virksomhed – eller ved at lægge en mønt i en indsamlingsbøsse. Når en naturkatastrofe rammer et sted i verden, eller når juletiden er alt for økonomisk trængt for fattige familier herhjemme, så er din medvirken til samle penge ind af afgørende betydning for hjælpearbejdet.
Hvordan foregår det?
Den 1. søndag i oktober ca. kl. 10 til 16 gennemfører vi Landsindsamlingen. Vi starter og slutter normalt i vores genbrugsbutik, som også denne dag plejer at holde ekstraordinært åbent. Her mødes vi for at få udleveret indsamlingsbøtte og indsamlingsmaterialer.
Det tager ca. 3 timer at gå en rute og få afleveret sin indsamlingsbøtte, som skal gøres inden kl. 16.
Efter ruterne er gået vil der være mulighed for en kop kaffe, lidt hjemmebagt kage og en hyggelig snak med andre indsamlere og frivillige i Røde Kors Ringsted.
Du kan selv vælge den rute, du gerne vil samle ind på, eller du kan lade systemet vælge den tætteste rute fra din bopæl. Når du tilmelder dig, får du adgang til “Min Side”. Her kan du bl.a. se din rute, rette din rute og følge med i hvor mange penge der bliver indbetalt via. MobilePay.
Du kan også oprette en digital indsamling og indsamle på flere sociale medier.
Når du er færdig med indsamlingen
Når du er færdig med indsamlingen modtager du en helt særlig gave som tak for din indsats.
Gaven er i 2026 sponsoreret af Go Nordic Cruiseline, der tilbyder et gratis Minicruise til Oslo for op til 4 personer som en særlig tak til dig, der samler ind for Røde Kors i år. Landsindsamlingen sender dig det elektroniske gavekort efter indsamlingen, på din mail adresse. Vær opmærksom på at du kun kan modtage gaven hvis du rent faktisk har gået en rute.
Samler du ind for Røde Kors under Gymnasieindsamlingen, deltager du tillige i lodtrækningen om nogle fede præmier. Husk at det er vigtigt at du bliver tilmeldt med tilknytning til det gymnasie du går på. Se mere her: https://www.rodekors.dk/indsamling/gymnasieindsamling
Men uanset præmier og gaver, så er det vigtigste at vi støtter den gode sag, og på verdensplan hjælper hinanden igennem større katastrofer og kriser.
Bliv indsamler
Du læse mere eller tilmelde dig ved at følge linket her: https://www.rodekors.dk/indsamling
Er du i gang med en gymnasial uddannelse, kan du tilmelde dig Gymnasieindsamligen: https://www.rodekors.dk/indsamling/gymnasieindsamling
Er du i tvivl om, hvor mødestedet er, kan du slå mødestederne op her.
Kontakt os
Hvis du gerne vil vide mere om Landsindsamlingen, og hvordan du bliver indsamler – eller vil du bare høre mere om at blive frivillig – er du meget velkommen til at kontakte os.
Sammen kan vi skabe flere gode stunder i hverdagen.
Indsamlingsleder;
Maria Helene Hansen