Spring til indhold (tryk på Enter)
Ringsted

Hjælpenetværket består af parathjælpere – ad hoc-frivillige, der kan kontaktes, når der er brug for dem, fx i deres lokalområde. De er helt almindelige danskere, som gerne vil træde til, når de kan gøre en forskel, og det passer ind i deres liv. I Røde Kors’ Ringsteds område har vi 60 parathjælpere, der står klar.

Parathjælperne hjælper med praktiske opgaver, der får hverdagen til at hænge sammen såsom at hente en pakke, handle ind, skabe tryg ledsagelse eller få sat gardiner op. Det kan være akut eller i en periode med sygdom eller genoptræning. Hjælpen gør en forskel for mennesker i sårbare situationer, fx præget af sygdom, alder, ensomhed eller social udsathed. Ofte kombineret med begrænset økonomi og et manglende netværk, som kan træde til.

Har du brug for en parathjælper?

Se oplysningerne nederst på siden. Husk, du kan ikke få hjælp til til rengøring, madlavning, børnepasning eller personlig hygiejne.

Er du repræsentant for en forening, plejehjem eller lignende?

Kommer du fra en anden civilsamfundsorganisation, et plejehjem eller noget helt tredje, så hjælper Parathjælperne gerne til ved jeres arrangementer med et socialt eller humanitært formål, det vil sige, at det skal komme mennesker i en sårbar livssituation til gavn enten direkte eller indirekte.

Læs mere om, hvordan du opretter en hjælpeopgave i kontaktboksen nederst på siden.

Bliv parathjælper

Det er dejligt at hjælpe et andet menneske, der står i en sårbar situation, eller at tilbyde sin hjælp ved et arrangement. Eller bare det at kunne hjælpe med et socialt eller humanitært formål eller at træde til ved større kriser.

Som frivillig parathjælper hjælper du mennesker i en akut eller sårbar situation, der ikke har andre at spørge.  Dét, der kan føles som en lille ting for dig, kan gøre en kæmpe forskel for et andet sårbart menneske.

Fælles for hjælpeopgaverne er, at de er tidsbegrænsede, og du bestemmer selv, hvilke opgaver, du siger ja til. Vi beder dig ikke om hjælp til rengøring, madlavning, børnepasning, flytning af store og tunge genstande eller personlig hygiejne.

Her kan du læse mere om Parat, eller kontakte os.

For private:

  • Ring 38 202 202 mandag-fredag 10 -15 og mandag-onsdag 16 -19
  • Eller udfyld en formular, som du finder her

For foreninger o.lgn.:

Bliv parathjælper: